Love for Borgerdydskoleselskabet - stiftet den 31. oktober 1899-
|
|
Maj 2007 §
1 Selskabets formål er at bevare og udvikle sammenholdet
mellem dem, der som forhenværende
elever eller som forhenværende eller nuværende lærere er knyttet til Københavns åbne Gymnasium
(efterfølgende kaldet Vestre Borgerdyd),
tidligere Vestre Borgerdyd Gymnasium og
HF, tidligere Vestre Borgerdyd
Kursuscenter og Gymnasium, tidligere Vestre
Borgerdydskole og oprindeligt Borgerdydskolen på
Christianshavn. Som
ordinære medlemmer kan optages ovennævnte personer samt elever i afgangs- klasserne.
Andre, der har vist en ganske særlig interesse for Selskabets virke, kan med
generalforsamlingens samtykke optages som ekstraordinære medlemmer. Medlemmer,
der gennem en længere årrække i særlig grad har arbejdet for Selskabets
interesser og for gennemførelsen af det ovennævnte formål, kan af generalforsamlingen
udnævnes til æresmedlemmer. § 2 Kontingentet, der opkræves én gang årligt, fastsættes af generalforsamlingen. Æresmedlemmer
og ekstraordinære medlemmer er kontingentfri. Når et
medlem har undladt at betale kontingent for et år og ikke betaler efter
påkrav, betragtes vedkommende som udtrådt. Medlemmer
med bevilget kontingentfrihed, fortsætter kontingentfri
medlemskabet ud. § 3 Selskabet, hvis hjemsted er København, virker dels som understøttelsesfond,
dels gennem selskabelige sammenkomster. § 4 Selskabet afholder mindst én årlig selskabelig sammenkomst i forbindelse med
den årlige generalforsamling. Bestyrelsen
afgør, hvor stor en del af Selskabets indtægter, der efter fradrag af bidrag
til understøttelsesfondet og af det fornødne beløb til administrationsudgifter
kan anvendes til dækning af udgifterne ved selskabelige sammenkomster. § 5 Grundlaget for Selskabets virksomhed som understøttelsesfond udgøres af den
modtagne kapital fra det tidligere "Borgerdydskolefond".
Denne kapital skal til enhver tid bevares uformindsket og de samme tilhørende
værdipapirer indskrives i kreditforening, hvorfra de ikke kan udleveres uden
underskrift af den samlede bestyrelse. Alle
indbetalinger udover det ordinære kontingent indgår i et særligt fond "Edvard
Sonnes Fond". § 6 Renteafkastet kan af bestyrelsen hvert år anvendes til støtte for formål, som
angivet i § 7. § 7 Støtte kan gives til: a) Legater til dimittender fra Vestre Borgerdyd eller i særlige tilfælde efter ind-stilling fra rektor til nuværende elever, som på
grund af personlige forhold måtte behøve midlertidig støtte til studium eller
anden uddannelse. Støtte
kan tillige gives som eksamenspræmie og undtagelsesvis som lån. b) Fremme af Selskabets virke for kontakten mellem nuværende og forhenværende
elever. c) Formål, som har betydning for Vestre Borgerdyd og/eller Selskabet samt
trivselsfremmende foranstaltninger. § 8 Støtte tildeles af bestyrelsen. Ansøgning om legat tilstiles
bestyrelsens formand på særligt skema, som rekvireres hos denne. § 9 Selskabets bestyrelse vælges af generalforsamlingen. Den består af 5 til 7
medlemmer, der vælges for to år. Bestyrelsen vælger af sin midte formand, sekretær - der
tillige fungerer som næstformand - og kasserer. Bestyrelsen
fastlægger selv sin forretningsorden. Af
bestyrelsens medlemmer afgår hvert år vekselvis 2 til 3 (3 til 4). Rektor
kan ikke vælges ind i bestyrelsen, ligesom bestyrelsens formand ikke må være
ansat på Vestre Borgerdyd. Generalforsamlingen
vælger hvert år 1 bestyrelsessuppleant. Generalforsamlingen
vælger hvert år 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. § 10 Selskabets regnskabsår er kalenderåret. § 11 For de forpligtelser, selskabet måtte påtage sig, hæfter alene dets
formue, og medlemmerne hæfter således aldrig personligt. For at
bestyrelsen gyldigt skal kunne forpligte selskabet, kræves mindst underskrift
af kassereren,
i dennes forfald formanden, subsidiært næstformanden, i forening med et af de
øvrige bestyrelsesmedlemmer. § 12 Selskabet afholder ordinær generalforsamling hvert år, normalt i maj måned. Her
forelægger bestyrelsen beretning for det forløbne år sammen med det
reviderede regnskab. § 13 Anliggender, som af medlemmer ønskes forelagt for og bragt til afstemning på
generalforsamlingen, skal anmeldes til bestyrelsens formand senest 21 dage
før generalforsamlingen. § 14 Ekstraordinær generalforsamling sammenkaldes, når bestyrelsen finder det fornødent
eller når 20 medlemmer fremsender skriftlig begæring derom til bestyrelsens
formand. § 15 Generalforsamlingen indkaldes med angivelse af dagsorden med mindst 8 dages skriftligt
varsel til medlemmerne. § 16 Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent. Den tager
sine beslutninger ved simpelt flertal. Forandringer i lovene kan dog kun
vedtages med 2/3 stemmers flertal af de fremmødte. Forandringer i
bestemmelserne om den oprindelige fond kan kun blive bindende, når de er
vedtaget med det nævnte flertal på 2 efter hinanden - med mindst 3 måneders
mellemrum - følgende general-forsamlinger, hvoraf den første skal være den
ordinære årlige generalforsamling. § 17 Ophæves Selskabet, skal dets midler indgå i det oprindelige fond, som
derefter skal tilhøre Vestre Borgerdyd og administreres af denne. Selskabets
arkiv skal tilgå Københavns Stadsarkiv. Således
vedtaget på den ordinære generalforsamling 23. maj 2007. |